TIMESAFE håndterer serviceringen af mange tusinde ventilationsanlæg på tværs af kunder og serviceleverandører. Ud af de mange anlæg serviceres et sted mellem 6.000 og 8.000 i henhold til VENT-ordningen, der på landsplan tæller ca. 30.000. Den nye løsning i TIMESAFE gør det nemt at overholde VENT-ordningens standarder, giver liv til data og kan aktiveres uden videre.
Opgøret med servicerapporten, nyt liv til data og bedre samarbejde
Der har været flere formål med udviklingen af den nye VENT løsning – en ide, som oprindeligt blev født af Silkeborg og Ikast-Brande Kommuner.
Thomas Lyngvad fra Silkeborg Kommune og Karina Dalgaard Müller fra Ikast-Brande Kommune anvender begge TIMESAFE i dagligdagen til at få overblik og styr på deres mange forskellige tekniske anlæg – blandt andet den løbende servicering af deres respektive ventilationsanlæg.
Karina Dalgaard Müller, Ikast-Brande Kommune:
Vi har mange ventilationsanlæg, der serviceres i henhold til VENT-ordningen og vi ville gerne væk fra servicerapporterne, fordi vi får så mange af dem. I stedet for at modtage tusindvis af filer henover årene, så har vi nu fået lavet en løsning, hvor data ikke ligger i filer, men struktureret i en database, der gør det muligt at kunne arbejde mere effektivt med vores anlæg.
Løsningen – helt konkret
Med afsæt i de servicetjekskemaer, som VENT-ordningen udstikker rammerne på, har vi lavet en løsning, der indeholder alle de kendte tjekliste punkter og positioner. Derudover kan opsætningen suppleres med stamdatapunkter, som eksempelvis filterregistrering, angivelse af motortype og -model, fabrikat m.v. Kun fantasien sætter grænsen og vi ser vidt forskellige registreringssetups på tværs af kunder.
Løsningen fungerer på tværs af alle devices – fra den stationære eller bærbare computer på kontoret til tabletten eller mobilen hos serviceteknikeren i marken. Den nye løsning kan implementeres fuldt ud med et par klik.
TIMESAFE’s projektleder på løsningen, Thomas Hansen:
Vi havde tre umiddelbare succeskriterier, da vi gik igang med udviklingen af det nye koncept for ventilationsservice efter VENT-ordningens retningslinjer. Vi ville gøre det normale servicetjek skema fra VENT-ordningen mobil- og tabletvenligt, vi ville strukturere data i en database, så data bliver direkte anvendelige på samme måde som andre data i vores værktøj og så ville vi give liv til data. Det sidste betyder i praksis, at hvor et udført punkt på servicetjeklisten førhen var et flueben eller et kryds i skemaet, så er det nu en detalje i en tilstandsvurdering, som gør det muligt at se hvor der fortsat mangler at blive fikset en ting eller to.
Stor interesse fra både bygningsejere og serviceleverandører
TIMESAFE håndterer mange tusinde ventilationsanlæg på tværs af kunder og serviceleverandører og derfor har det givet god mening at tænke i løsninger, som kan gøre servicearbejdet nemmere og mere levende.
Partner Steen Olsen, TIMESAFE:
Specielt bygningsejere, som anvender vores værktøj til håndtering af ventilationsservice, har efterspurgt denne løsning i nogen tid og jeg glæder mig over, at vi nu kan tilbyde dem en løsning, der gør op med filer og giver bedre indsigt. Når det er sagt, så modtager vi også stadigt flere henvendelser fra serviceleverandører, som ønsker at arbejde mere effektivt og komme tættere på deres kunder. Det er nu muligt.
Sekretariatet bag VENT-ordningen godkender løsningen
Den daglige drift af VENT-ordningen varetages af Teknologisk Institut, der løbende har været med på sidelinien og i dialoger med Silkeborg og Ikast-Brande Kommuner, i takt med at løsningen har taget mere og mere form i TIMESAFE.
Det er vigtigt at pointere, at Teknologisk Institut er 100% uafhængig og inddragelsen af sekretariatet alene har tjent det formål at tilsikre at alle regler og foreskrifter har været opfyldt i den nye løsning.