Der er fortsat fuld damp på kedlerne hos os og vi styrker derfor vores kerneteam med to nye kollegaer.
Per, Systemudvikler
Per er vores nye systemudvikler og kommer, til at starte med, til at arbejde bredt med vores platform, så han kommer godt omkring alle hjørnerne, får en forståelse for vores værktøj både kode- og kundemæssigt.
Camilla, Kommunikation og EPI center
Camilla får ansvaret for vores kommunikation og vi glæder os til at fortælle mange flere af de gode historier, som vi slet ikke når at få fortalt i dag. Ud over kommunikationen, bliver Camillas rolle at befinde sig i midten af kundehenvendelse, systemudvikling, projektledelse, kundepleje m.v.
Vi er sikre på, at vi har fundet de to bedste kandidater til deres respektive opgaver og glæder os til at byde dem begge velkommen på vinderholdet, når de starter 1. august. 2018!