Hver dag arbejder vi på at gøre det endnu nemmere for vores kunder at få bedre overblik, forenklede deres arbejdsprocesser, generere tydelige besparelser og styrke samarbejdet med deres leverandører. Som virksomhed har vi en grundlæggende tro på, at enkelthed styrker i alle processer – herunder i vores egen forretningsmodel.
Det er ikke kun vores kunder, der har set lyset i den måde vi arbejder på og de perspektiver vores tilgang til tingene giver. Og på det grundlag er vi blevet indstillet til endnu en pris i Business Region Aarhus, som er et erhvervsfokuseret samarbejde imellem 12 kommuner.
Vi er indstillet i kategorien “The World is Yours”, hvor der kigges på “Virksomheder, der med en skalerbar forretningsmodel er på vej ud på eksportmarkederne”.
Der er ingen tvivl om, at vi har både ambitionerne og viljen til at skalere og internationalisere TIMESAFE og derfor er vi glade for og stolte af, at andre også har set de perspektiver, der ligger bag den umiddelbare enkle facade.