Thomas Kjems Lyngvad, Ingeniør – Energi & Teknik på Marienlund Plejecenter i Silkeborg Kommune.
Marienlund Plejecenter er det største byggeprojekt i Silkeborg Kommunes historie. Det der gør Marienlund Plejecenter til noget helt unikt er imidlertid ikke størrelsen eller de 120 nye boliger i sig selv. Det er derimod måden boligerne og resten af centret er tænkt og bygget på.
Fremtidens innovative plejecenter
Marienlund er et bud på fremtidens plejecenter, hvor nye innovative løsninger er udviklet i tæt samarbejde med forskellige leverandører.
“Marienlund Plejecenter er i høj grad et innovativt og spændende projekt at arbejde med” siger Thomas Kjems Lyngvad, Ingeniør ved Teknik & Energi i Silkeborg Kommune. “Marienlund byder på et hav af nye funktioner og tekniske installationer, som på forskellig vis både skal gøre Marienlund Plejecenter til et godt sted at bo og et godt sted at arbejde. Eksempelvis tilpasser lyset i lejlighederne sig automatisk døgnets rytme, sengene indeholder sensorer og hele 140 ventilationsanlæg er med til at sikre et godt indeklima”.
Opmærksomhed fra både Kina og USA
Marienlund Plejecenter er tegnet af Årstidernes Arkitekter i Silkeborg og bygget i tæt samarbejde med en række leverandører, som har fyldt centret med de mange helt nye innovative løsninger, der dækker alt fra flytbare toiletter til op imod 300 forskellige tekniske installationer. Forud for byggeriets opstart blev der etableret prøveboliger, hvor nogle af de nye innovative løsninger kunne afprøves i praksis.
Og Marienlund Plejecenter er i særklasse. Med sine 15.000 m2, 120 boliger og en økonomisk ramme på 230 mio. kroner er Marienlund Plejecenter det største byggeri i Silkeborg Kommunes historie og de mange innovative løsninger har blandt andet tiltrukket besøgende fra både Kina og USA, der har ønsket at lære og lade sig inspirere af det innovative byggeri, som blev meldt færdigt i 2017.
TIMESAFE med fra starten
Marienlund Plejecenter er løbende blevet taget i brug af de nye beboere og TIMESAFE har fulgt med. Silkeborg Kommune har siden 2013 anvendt TIMESAFE til at skabe og holde overblikket over en bred række tekniske anlæg og den løbende vedligeholdelse og servicering af dem. Og nu er Marienlund Plejecenter også en del af TIMESAFE.
“TIMESAFE er et af vores absolut vigtigste værktøjer og derfor har det været vigtigt for os, at få alle tekniske anlæg mærket op med QR koder og registreret i TIMESAFE i takt med at de blev installeret, færdigmeldt og taget i brug. Der er mange installationer i vores bygninger og netop derfor det fortsatte overblik rigtig vigtigt for os” siger Thomas Kjems Lyngvad.
Når overblikket over Silkeborg Kommunes tekniske anlæg er samlet ét sted, bliver mange ting lettere. Løbende energiforbedringer, nemmere udbudsprocesser og et anderledes og tættere samarbejde med eksterne rådgivere og serviceleverandører er nogle af de primære fordele Silkeborg Kommune har fået ud af TIMESAFE.
Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune er Danmarks 11. største kommune og tæller ca. 90.000 indbyggere.