Med TIMESAFE’s Digital Egenkontrol løsning kan du nemt og effektivt planlægge, udføre og dokumentere brand- og eftersynskrav i henhold til BR18 – ud af boksen.
Digital Egenkontrol er en færdig løsning, der giver dig mulighed for at oprette, planlægge og udføre alle de relevante eftersyn, som BR18’s DKV-skema foreskriver. Med vores løsning kan du nemmere sikre, at alle de nødvendige procedurer og opgaver bliver udført og dokumenteret korrekt. TIMESAFE’s Digital Egenkontrol løsning holder styr på terminer og giver dig også besked om kommende eftersyn og frister, så du altid er på forkant og undgår manglende overholdelse af kravene.
Der er bare så mange fordele ved den her løsning, men helt grundlæggende har vi lavet den sammen med TIMESAFE for nemmere at kunne opfylde lovkravene på en enkel og brugervenlig måde.
Charlie Kragdahl, Sikkerhedschef i Coop
Brugervenlig og enkel digital egenkontrol
Digital Egenkontrol er designet til at gøre hele processen med eftersyn og dokumentation let og problemfri. Brugervenligheden i vores digitale egenkontrol løsning er udviklet i tæt samarbejde med Coop for netop at gøre det så enkelt som overhovedet muligt at forstå, udføre og dokumentere de mange forskellige egenkontroller, som Bygningsreglementet foreskriver.
Brugervenlig løsning med fokus på
- Et enkelt interface der kun indeholder det, der er relevant for opgaven
- En brugervenlig vejledning i hvad de enkelte eftersyn indeholder
- En enkel og effektiv indberetning, som alle nemt og hurtigt kan foretage
- En digital løsning, som kan anvendes fra computer, tablet eller smartphone
Ud over en nem og brugervenlig løsning for de mennesker, der skal foretage og indberette egenkontrollerne i løsningen, så er det også lynhurtigt at komme i gang med TIMESAFE selvom du er ny kunde, der starter fra bar bund.
Spørgsmål og svar om Digital Egenkontrol
Vi har samlet en række typiske spørgsmål og svar i blokkene herunder. Har du andre spørgsmål, så tag endelig fat i os.
Hvem kan bruge Digital Egenkontrol?
Digital Egenkontrol er et værktøj, som det primært er bygningsejere der køber, fordi det er bygningsejer, der har dokumentationspligten, når beredskabet foretager brandsyn.
Mange bygningsejere outsourcer til gengæld udførslen af egenkontrollerne til leverandører, som dermed kan bruger Digital Egenkontrol til - på enkel vis - at planlægge, styre og dokumentere udførslen af eftersynene.
Uanset om det er en intern medarbejder eller en leverandør, der udfører egenkontrollerne i bygningerne, så vil dokumentationen ALTID ligge hos bygningsejeren og være umiddelbart tilgængelig, så længe det sker gennem Digital Egenkontrol værktøjet.
Hvilke virksomheder og brancher bruger Digital Egenkontrol?
Digital Egenkontrol anvendes af mange forskellige virksomheder og brancher og den vil formodentlig også passe til din virksomhed. Herunder er nogle af de brancher, der anvender vores løsning:
- Kommuner og andre offentlige virksomheder
- Detailkæder
- Gymnasier og efterskoler
- Hoteller
- Ejendomsvirksomheder
- Boligselskaber
- Og mange andre…
Principielt er Digital Egenkontrol et værktøj, som alle bygningsejere kan bruge, men det giver mest mening, hvis I har mere end et par bygninger eller hvis bygningerne har en vis størrelse. Er du i tvivl om vores løsning er relevant for jer, så kontakt os gerne.
Kan Digital Egenkontrol også bruges til andet?
TIMESAFE platformen kan bruges til mange forskellige ting. Digital Egenkontrol er en del af BR18 Brandpakken, der også rummer muligheden for at håndtere de pligtige service- og inspektionseftersyn.
Ud over brandområdet anvendes TIMESAFE i stor stil til også at håndtere andre fagområder som ventilation, el, sikring, automatiske anlæg og meget mere indenfor det tekniske område, men også ikke-tekniske fagområder, som eksempelvis legepladser, klimaskærm (tage, facader, fundamenter m.v.).
Kontakt os gerne for at høre mere.
Hvad siger beredskaberne til løsningen?
Da vi er en privat virksomhed med et kommercielt produkt kan vi af gode grunde ikke få beredskaberne til - formelt - at blåstemple vores løsning. I praksis modtager vores kunder udelukkende positiv feedback, fordi der med Digital Egenkontrol er godt styr på dokumentationen og fordi den er let tilgængelig. Det betyder, at beredskaberne i højere har tid til at sparre med deres kunder, når de foretager brandsyn, fremfor at vente på, at dokumentationen skal findes frem.
Hvilke krav understøtter Digital Egenkontrol
Vores BR18 Brandpakke tager afsæt i Bygningsreglementets sektion omkring brand og mere specifikt kapitel 7. Kapitel 7 er et langt dokument, der indeholder alle de krav I som bygningsejere skal leve op til, hvis jeres bygninger er underlagt kravene i Bygningsreglmentet - og det er de som udgangspunkt stort set altid. Digital Egenkontrol indeholder alle kravene i dette kapitel og skal dermed blot sørge for at udføre og indberette de forskellige eftersyn i Digital Egenkontrol værktøjet for at leve op til dokumentationskravene i Bygningsreglementet.
Hvad siger inspektionsvirksomhederne til Digital Egenkontrol?
Der eksisterer tre akkrediterede inspektionsvirksomheder i Danmark - DBI, RMG Inspektion og OBH Brandinspektion. DBI har deres egen løsning til egenkontroller, mens RMG Inspektion og OBH Brandinspektion i stedet henviser til Digital Egenkontrol fra TIMESAFE.
RMG Inspektion
TIMESAFE har virkelig fået opbygget et professionelt system, som er tilpasset kravene bygningsejerne er konfronteret med og som letter deres håndtering af al den registrering de skal lave”.
Benedikte van Vliet, Salgschef hos RMG Inspektion
OBH Brandinspektion
Vores kunders behov kommer i første række, hvad enten det er anlægsejer eller installatør, der har behov for inspektion af et brandanlæg. TIMESAFE platformen understøtter de stigende dokumentionskrav på brandområdet og derfor er det naturligt at OBH’s team på brandinspektion er på forkant med udviklingen.
Stig Nylandsted Larsen, Salgs- & Kompetencechef, OBH Brandinspektion
Hjælper Digital Egenkontrol i forhold til påkrævede logbog?
Ja. Digital Egenkontrol ajourfører automatisk en digital logbog, den såkaldte 'Logbog for brandtekniske anlæg og installationer'. Når beredskaberne foretager brandsyn, så kan I uden videre hente logbogen fra TIMESAFE og udlevere den til beredskabet. I har også mulighed for at give beredskabet adgang, så de selv kan hente den.
Får vi besked, når det er tid til at udføre en egenkontrol?
Ja. Egenkontrollerne kan I nemt sætte op i TIMESAFE, når I går igang med løsning. I skal blot registrere, at I har et anlæg, eksempelvis et ABA anlæg, hvorefter I har mulighed for at sætte alle de eftersynsaktiviteter op, der har med ABA anlæg at gøre (også service og inspektion). Når først I har oprettet aktiviteterne/opgaverne i Digital Egenkontrol løsningen, så vil TIMESAFE automatisk give jer besked, når det er tid til at udføre en egenkontrol i årene fremover indtil I selv stopper det.
Hvordan kommer vi igang?
Hvis I beslutter jer for at bruge Digital Egenkontrol fra TIMESAFE, så skal I blot tage kontakt til os. Når vi har indgået en aftale, så sætter vi systemet op til jer og giver jer et login. Selvom Digital Egenkontrol virkelig er nem at finde ud af, så er det vigtigt for os, at I starter rigtigt og derfor inkluderer vores abonnement også en workshop, som vi typisk holder hos jer, så vi sikrer os, at I gør tingene rigtigt og effektivt fra starten af.
Hvad så når der kommer ændringer i Bygningsreglementet?
Digital Egenkontrol tegnes som et abonnement, der blandt andet inkluderer at vi - TIMESAFE - overvåger Bygningsreglementet for eventuelle ændringer i kravene til jer som bygningsejer. Hvis der er ændringer, så udvikler og implementerer vi dem i løsningen og giver dig besked i god tid. Du skal dermed kun koncentrere dig om, at du får udført de egenkontroller, der er gældende og så først gøre noget andet, når du får besked om det fra vores side.
Mange fordele i én løsning
Med Digital Egenkontrol fra TIMESAFE får du en række fordele stillet til rådighed uden videre. Herunder er nogle af dem.
- Én samlet og færdig løsning med alle egenkontroller *
- Digitaliseret løsning i stedet for gamle papirlapper
- Alle eftersyn fra DKV skemaet i BR18’s kapitel 7 **
- Nem planlægning, udførsel og dokumentation
- En digital logbog, som automatisk ajourføres
- Mulighed for at samle påkrævet og relevant dokumentation ét sted
- Overvågningsservice – vi opdaterer løsningen hvis kravene ændrer sig *
- Ukompliceret opstart, hvor vi sætter løsningen op til dig
- Opstarts- og træningsworkshop så du kommer godt igang
- Mulighed for også at håndtere service- og inspektionseftersyn
* Digital Egenkontrol fra TIMESAFE indeholder alle de eftersynskrav, som BR18’s DKV-skema stiller krav om og det er TIMESAFE der overvåger for ændringer i kravene, så du ikke behøver at gøre det.
** Digital Egenkontrol er en del af vores løsning, BR18 Brandpakken, som også gør det muligt at styre service- og inspektionsterminerne.
Jeg kan gå ud fysisk på stedet og scanne ind med min telefon og sikre at de enkelte enheder er i orden. Der er langt bedre styr på det, end der var dengang før vi havde branden”,
Fritz Birk Sørensen, Tekniske Serviceleder, Norddjurs Kommune
Samling på data giver mange muligheder
Digital Egenkontrol giver dig mulighed for at centralisere al dokumentation og data, hvilket gør det nemt at dele og opdatere informationer mellem relevante parter både internt i virksomheden og med jeres samarbejdspartnere. Det er også muligt at give beredskabet adgang, så de kan se, at I har styr på det hele, når de foretager brandsyn hos jer.
Generer nemt rapporter og eksporter data til forskellige formater, der kan deles med myndigheder, forsikringsselskaber og andre interessenter. Dette sparer dig både tid og besvær og sikrer, at du altid har den nødvendige dokumentation til rådighed og kan udlevere den efter behov.
Vores løsning er ikke kun tidsbesparende, men bidrager også til at tilsikre pålideligheden af jeres brand- og eftersynsprocedurer, fordi løsningen holder styr på hvor og hvornår det er tid til et eftersyn, hvem der skal udføre det og hvad der skal gøres.
I sidste ende er den vigtigste effekt af Digital Egenkontrol, at I reducerer risikoen for fejl og mangler i jeres brandtekniske anlæg og installationer, så de virker som de skal hvis uheldet er ude. Og skulle det nu alligevel ske, at uheldet er ude og der opstår en brand i en af jeres bygninger, så kan du i det mindste være helt tryg ved, at du dokumentere, at du har overholdt relevante regler og forskrifter.
Hør mere om Digital Egenkontrol
Er du nysgerrig på at høre mere, så kontakt os gerne for yderligere information.
- Troels Ejsing Bak – [email protected] / 61105113
- Steen Olsen – [email protected] / 20908257
- Hovednummer: [email protected] / 70605056