Brand området og brandsikkerhed er af afgørende betydning for enhver virksomhed og organisation. Brandsikkerhed handler om at beskytte liv, ejendom og kontinuiteten i jeres aktiviteter. Vores brandløsning anvendes i dag på mange millioner m2 bygninger i Danmark – måske den også passer til jeres?
Med TIMESAFE’s løsninger indenfor brandområdet er det markant nemmere at opretholde en høj grad af brandsikkerhed og overholde gældende love og forskrifter. Faktisk er hele målet, at du har nemmere ved at få overblikket og få håndteret et, for mange, utroligt komplekst område.
Brand er et kraftigt stigende fagområde på TIMESAFE platformen, der også rummer mange andre fagområder. I relation til netop brand tilbyder vi en bred vifte af muligheder, der gør det nemmere for dig at få overblikket over dine brandtekniske installationer og den løbende vedligeholdelse af dem.
Mange kunder starter i dag med at bruge Digital Egenkontrol fra BR18 Brandpakken og bygger på derefter. Det er 100% op til den enkelte virksomhed at beslutte hvor langt den vil gå og hvor hurtigt, men TIMESAFE indeholder mulighederne for at samle flere fagområder og aktiviteter i én løsning.
Det har været et vigtigt fokuspunkt, at løsningen til Digital Egenkontrol blev tænkt brugbar og relevant for alle bygningsejere i Danmark og ikke bare Coop, fordi vi jo alle er underlagt de samme krav og udfordringer.
Charlie Kragdahl, Sikkerhedschef i Coop
Brugervenlig digital egenkontrol, service og inspektioner
Med TIMESAFE kan du nemt planlægge og udføre lovpligtige eftersyn både i forhold til egenkontrol, service og inspektioner. Specielt vores digitale egenkontrol til brand er udviklet med fokus på de mennesker, som skal udføre og indberette egenkontrollen i TIMESAFE, så det er nemt, hurtigt og brugervenligt.
Løsningen indeholder vejledninger i platformen, som hjælper den udførende person med at lave korrekte eftersyn og få dem indberettet nemt og hurtigt. Når indberetningen af en egenkontrol foretages opdateres den såkaldte “Logbog for brandtekniske anlæg og installationer” automatisk og kan dermed fremvises i opdateret stand når beredskabet foretager brandsyn.
Vores platform sender dig og dine leverandører en mail om kommende opgaver når det er relevant og er med til at sikre, at ingen går glip af vigtige vedligeholdelsesopgaver eller eftersyn. Fra mailen kan du klikke dig direkte ind til opgaven, udføre den og dokumentere den med det samme. Er du eller en tekniker ikke på kontoret, men uden i bygningen kan du scanne en QR kode på anlægget og nemt gøre det samme. Selve indrapporteringen tager kun få sekunder eller minutter alt efter aktiviteten.
Opbakning fra de akkrediterede inspektionsvirksomheder
Alle tre danske akkrediterede inspektionsvirksomheder indberetter inspektioner for kunder på TIMESAFE platformen og både RMG Inspektion og OBH Brandinspektion henviser meget gerne virksomheder videre til Digital Egenkontrol fra TIMESAFE.
TIMESAFE har virkelig fået opbygget et professionelt system, som er tilpasset kravene bygningsejerne er konfronteret med og som letter deres håndtering af al den registrering de skal lave
Benedikte van Vliet, Salgschef RMG Inspektion
Vores kunders behov kommer i første række, hvad enten det er anlægsejer eller installatør, der har behov for inspektion af et brandanlæg. TIMESAFE platformen understøtter de stigende dokumentionskrav på brandområdet og derfor er det naturligt at OBH’s team på brandinspektion er på forkant med udviklingen
Stig Nylandsted Larsen, Salgs- & Kompetencechef, OBH Brandinspektion
En brand løsning der passer til mange brancher
TIMESAFE platformen er anerkendt for at være meget intuitiv og hjælper i dag mange forskellige brancher med at holde styr på brandområdet (og meget andet). Løsningen bør som udgangspunkt også passe til din branche. Vores brandløsninger hjælper blandt andet hver fjerde kommune, andre offentlige organisationer, detailkæder, ejendomsvirksomheder, boligforeninger, efterskoler, industri, farma og mange flere.
Mulighederne er mange – valget af den rigtige løsning for jer er jeres.
Kontakt os på 70605056 – tryk 1 eller på [email protected] for at blive klogere på om vores løsninger passer til jer.